TUTTI FRUTTI / Compagnie Los Putos Makinas (BR/ES/DE/UY/FR)

Spillested: 18. april kl. 20.00 i Den Grå Hal, Refshalevej 2, 1436 København K. (BØRN FRA 10 ÅR)

KØB DINE BILLETTER HER!

C!CAF 2024 slutter med et brag af en forestilling

– cirkus, kaos og satire serveret på et sølvfad!

Tutti Frutti er allestedsnærværende og almægtig. Det er overalt omkring os og også i dybet af vore sjæle. Det er begæret efter magt i en voldelig verden, drysset med absurd logik og en ætsende, befriende humor – en slags salat af usandsynlige ingredienser! En eksplosiv opskrift, der får dig til at grine og skære tænder på samme tid.

En samfundssatire om magt og dominans serveret af fem forrygende performere, hver især mere megalomane og egocentriske end sidemanden, og hver især besat af at jonglere.

Bonus info: Johannes Bauhofer har netop bosat sig i København – hold godt øje med denne nye skarpe kniv i skuffen..

BIOS:
LPM, Los Putos Makinas,
er et jonglerende kollektiv af cirkusartister, som alle er udklækket fra ESACTO-Lido (Toulouse, FR). Kompagniet blev grundlagt omkring trioen PITI PETA HOFEN SHOW med Andres Torres Diaz, Lucas Castelo Branco og Johannes Bauhofer. En alsidig trio, der siden 2017 har spillet mere end 200 gange rundt omkring i verden. Juan Duarte Mateos og Rodrigo Gil sluttede sig til besætningen i forbindelse med skabelsen af TUTTI FRUTTI i 2020. LPM’s signatur er højdramatiske iscenesættelser i satirens tjeneste. På burlesk manér slår vi os ned i absurditetens verden, for at afsløre de selvmodsigelser der definerer vores livsgrundlag

LPM er:

HOFEN, a.k.a. Hannes (Johannes Bauhofer), blev født i en afsidesliggende del af det sydlige Tyskland og begyndte sin cirkuskarriere som 5-årig. Hofen blev uddannet fra CODARTS i Rotterdam, og derefter fra Le Lido i Toulouse som akrobat og jonglør med speciale i kegler. Han ynder at gøre sin cirkuspraksis mere ekstrem via de forskellige sportsgrene og andre færdigheder, han mestrer, såsom klatring, cykling og katte-osteopati. Foruden sit engagement i LPM er Hannes del af Carré Blanc Company.

PETA, a.k.a. Andres (Andres Torres Diaz), oprindeligt fra Extremadura i Spanien, startede sin cirkuspraksis i 2012 på Carampa Cirkusskole i Madrid, hvor han blev inspireret af destruktive robotter og nød at bøje alt, hvad han fik fingre i. Umiddelbart derefter blev han optaget på Le Lido i Toulouse, hvor han fortsatte sin forskning i Hookes lov anvendt på jongleringsringe..  Foruden sit engagement i LPM er Andres del af Stoptoi Company.

PITI, a.k.a. Lucas (Lucas Castelo Branco), oprindeligt fra Brasilien, opdagede jonglering i 2007, blev straks forelsket, og specialiserede sig i jonglering med bolde. I Brasilien, trænede han på Crescer e Viver circus school, og tog Angel Viannas kursus i moderne dans. I 2013 blev han optaget på Le Lido i Toulouse. Samme år begyndte han at danse hiphop. Udover sit engagement i LPM har han bl.a. arbejdet med Nicanor de Elia Company i deres Copyleft– og Juventud-projekter.

NERUDA, a.k.a. Juan (Juan Duarte Mateos), blev født i Uruguay, voksede op i Brasilien og arbejder nu i Frankrig. Neruda er passioneret omkring jonglering i alle dens former. Hans foretrukne objekt er hans contact ball. Hans kælenavn skyldes hans klippefaste karisma og kærlighed til ord – hans evne til at transformere virkeligheden via ordet. Efter seks års selvstudium som fortrøstningsfuld jonglør, blev han i 2013 optaget på Le Lido. Udover sit engagement i LPM har han bl.a. arbejdet med Nicanor de Elia Company (Copyleft– og Juventud-projekterne), Little Garden (Soul Safari Experience) og WCS (Perfect Timing).

Læs mere her.

(fotos: Corinne Svala og Manuel Manzano)