Kontemporær fakir i frit fald mellem det lyseste lys – og det dybeste mørke!
(foto: Filippo Serra)
Elena er en kontemporær artist og tænker. Og i dette lysende smukke værk, håndteres livets skarpe kanter og uomgængelige smerteprocesser med kærlighed og radikalitet.
EZ (work in progress) stiller, på bevægende vis, skarpt på udfordrende dualistiske relationer som passiv/aktiv, dominans/underkastelse, maskulin/feminin, smerte/lyst, performer/publikum; samtykkeforhandlingerne og omsorgen manifesteres kollektivt. I EZ fusioneres Shibari (traditionel japansk bondageteknik) med hårhængningsteknik – en ny hybrid er født!
Elena Zanzu, nycirkusartist og forsker, hvis kunstneriske praksis og teoretiske interesser udfolder sig omkring temaer som køn og somatisk/psykisk sårbarhed. Elena er uddannet på National Circus School of Montreal, har en master i filosofi fra University of Bologna og en afgang i cirkusdramaturgi fra CNAC (National Center for Circus Arts i Frankrig).
Spillested: 22. marts kl. 19.00 i Den Grå Hal, Refshalevej 2, 1436 København K.
KREDITERING
Skabt af: Elena Zanzu
Performer: Elena Zanzu
Dramaturgisk akkompagnement: Carla Rovira Pitarch
Lyddesign: Odil Bright, Adele Madau
Lysdesign: Anna Boix Álvarez
Rigging: Saar Rombout
CircusNext laureate 2020-2021, udvalgt af the Funds for creation of the cooperation project De Mar a Mar i forbindelse med the POCTEFA program, støttet af the Department of Culture of the Generality of Catalonia samt Mercat de les Flors.