En særegen pas de deux på sublim kollisionskurs
(foto: Bart Grietens)
To trænede mænd, hvis kroppe er af vidt forskellige proportioner – og absolut ikke perfekte. De forsøger ikke at imponere os med virtuose bevægelser. I stedet mødes de, og kolliderer i en fælles udforskning af deres egne styrker og svagheder. Med stor koncentration og humor, forsøger performerne at finde balance og harmoni i disse sammenfiltrende sammenstød. De udfordrer og driver hinanden fremad, konstant i fysisk kontakt, og synergien mellem det at røre og blive rørt ved, udfoldes på sublim vis. Alexander Vantournhout og Axel Guérin lægger krop til.
not Standing er et belgisk kompagni under ledelse af Alexander Vantournhout, som er uddannet danser fra P.A.R.T.S. (Performing Arts Research and Training Studios, Brussels) og cirkusartist fra ESAC (Ecole Supérieure des Arts du Cirque, Brussels). Det er med afsæt i disse studier – det ene med fokus på artistisk refleksion, det andet på fysisk excellence – at cirkus og dans kombineres på fuldstændig ubesværet vis i Alexanders værker. Han har modtaget diverse priser og udmærkelser, bl.a. Theater Aan Zee 2015 og Theaterfestival 2016-priserne, Aerowaves Twenty16 og Circus Next Laureate 2014.
Through the Grapevine er skabt i samarbejde med performer Axel Guérin, som har specialiseret sig i duo acro-dance, med uddannelse fra Circomedia i Bristol (UK) og Fontys (Academy of circus and performing arts, Tilburg). Axel optræder med flere forskellige kompagnier, herunder not standing.
Spillested: 16. marts kl. 19.00 i Den Grå Hal, Refshalevej 2, 1436 København K.
KREDITERING
Skabt af: Alexander Vantournhout og Axel Guérin
Performere: Alexander Vantournhout og Axel Guérin
Koreografisk assistent: Emmi Vaisänen
Komponist: Andrea Belfi
Dramaturg: Rudi Laermans
Lysdesign: Caroline Mathieu
Lysdesign forslag: Harry Cole
Teknik: Rinus Samyn
Scenografisk koncept: Bjorn Verlinde
Kostumer: Anne-Catherine Kunz
Outside eye: Anneleen Keppens og Maria Ferreira Silva